PuraVida - poetisk lethed fra Duravit
Phoenix Design samarbejder med Duravit og Hansgrohe
PuraVida serien er designet af Phoenix Design i samarbejde med Duravit og Hansgrohe. Armaturer, porcelæn, badekar og møbler er her sammenflettet med det mål at skabe en unik enhed.
Emotionel styrke frem for kort levetid
Stilistisk ønskede Phoenix Design at ændre de lige linjer og skabe en følelse af en blød bevægelse. „Jeg fornemmer, at der er et behov for nye former, en ny emotion. Alt vil blive gladere og livligere“, udtaler Tom Schönherr fra Phoenix Design. Han og sit team har ved udviklingen af designet fokuseret på emotionel kraft og har skabt nye muligheder på badeværelserne ved at skabe et nyt og et mere frit og mere feminint design. Design processen blev derfor en søgen efter en naturlig form, som både er blød og klar på en og samme tid.
Bølgebevægelse på få millimeter
Kombinationen af disse egenskaber kommer til udtryk i en meget speciel forbindelse mellem de forskellige elementer. Porcelæn og armaturer skaber sammen en symbiose „som var de opstået helt naturligt, ligesom et træ, der vokser op af jorden“, fortsætter designeren, som også har anvendt farver til at understrege denne udvoksen. Hvor armaturet er fastgjort til vasken er det lige så hvid som selve porcelænet. Vaskens yderkanter er bløde og diskret formede for at skabe et elegant og rummeligt udtryk. Den indvendige side er meget flad, men er trukket indad som en blød bølge. Bølgens bevægelse er på kun få millimeter. Alle linjer er ekstremt bløde og giver serien en poetisk lethed. Det er næsten som om produkterne svæver og virker helt himmelske.
Svævende møbler
Møblerne understreger denne effekt. Hylder, underskabe og højskabe er blidt afrundede i alle tre dimensioner og har en skinnende hvid overflade. Den emotionelle bevægelse går også igen på overfladen. Der er mulighed for at vælge en dyb rød, en elegant sort, hvid højglans, ibenholt eller aluminium. Møblerne har ingen ben, men svæver derimod frit på væggen. Svungne greb understreger seriens lethed. De åbne greb afslører deres dybde og giver mulighed for at farven på den valgte overflade skinner igennem. Hvad angår funktion er grebene designet, så man ved hjælp af et greb kan åbne både det øverste og det nederste element. Inde i møblet er gennemtænkte detaljer med til at lette hverdagen. Som ekstra tilbehør fås elegante glasinddelinger, i højskabet findes der en lille skuffe, mens et praktisk rulleskab afrunder serien. Spejlet understøtter møblernes svævende lethed. Bagvæggen er ikke bare afrundet i hjørnerne, men tyndere indad til, så uanset vinkel, er det kun få centimeter af kanten, der er synlig. Tilsvarende har også spejlskabet en tredimensionel form. De dobbeltsidede spejle på døren og den dekorative bagvæg giver en fornemmelse af meget plads. Lys og stikkontakt er skjult i en aluminiumsplade foroven. På ydersiden sørger de integrerede lamper for optimal belysning.
Moderne luksus
Lys giver her en særlig effekt i indbygnings-badekarret. I karrets kant lyser et hvidt LED-lys ganske svagt. Afhængigt af møblernes farve, skinner den dybe røde, den raffinerede sorte, den ædle ibenholt eller aluminiumet igennem. Ved det fritstående badekar er fokus her på formen. Ligesom ved porcelænet ligger hemmeligheden her i linjernes form, som ikke bare er runde eller uregelmæssige, men her kommer det tydeligt til udtryk, at designeren har tænkt over hver eneste millimeter. Schönherr: „Alt i denne serie er diskret, intet er overdrevet eller pralende“. Ifølge Phoenix Design er denne finfølelse også et udtryk for den moderne aktuelle form for luksus. „Moderne luksus er ikke anmassende og pralende, men derimod mere diskret, ofte er en lille antydning nok“. Med andre ord, 12 porcelænsmodeller, 13 møbler og 7 badekar giver associationer om et blødt klæde, der blafrer blidt i en lun sommervind.
www.duravit.dk.