Sensationelle Zaro fra Dansani


Zaro fra Dansani er en helt ny designserie af baderumsmøbler i sort gummi. Møblerne er udviklet til dig, der lægger vægt på moderne design, enkel funktionalitet og høj komfort. Den specialfremstillede gummioverflade har en særdeles berøringsvenlig, glat og flot overflade med fløjlsblød dybde. Zaro er iøjefaldende kvalitet med detaljer, der er skabt til funktionel forkælelse i hverdagen.

Låger og skuffer med integreret greb og soft close
Det rene og minimalistiske udtryk ved Zaro fuldendes af låger og skuffer med integreret greb. Det gør baderumsmøblerne tidløse og praktiske i brug. Her er ingen synlige greb, der kan samle støv og fnug, blot en integreret og skjult gribekant, du åbner med. Og når du lukker skabene og skufferne, sker det nemt, glidende og lydløst ved hjælp af de indbyggede soft close-beslag. Skufferne har solide metalgavle og leveres med skjulte skuffeskinner med fuldt udtræk, selvindtræk og mulighed for højde- og sidejustering. Nyd stilheden – og synet af de “selvlukkende” baderumsmøbler.

Spejle med funktion
Spejlet udgør en central funktion på ethvert badeværelse. Og det er vigtigt, at
der er et godt lys ved spejlskabet. Det er der også tænkt på ved Zaro. Seriens
store spejlskab og spejle fås med sensor, der automatisk tænder for lyset, når du aktiverer sensoren.


Indbygget elskinne
De færreste elstik pynter på en vægflade. Derfor kan du få Zaro med elskinner
med to stik, der er diskret og praktisk gemt af vejen inde i spejlskabet. Så er
strømmen lige ved hånden dér, hvor du har brug for den: Til føntørreren, fladjernet, shaveren osv.

www.dansani.dk